UNESCO Global Geopark Partner
Istiden på Sydfyn
Geopark Det Sydfynske Øhav er historien om en dramatisk havstigning i slutningen af sidste istid, der endte cirka 9.600 år f.Kr..
En fortælling om, hvordan isen skabte et helt særligt landskab, der har defineret Dyreborg og den sydfynske natur og kultur gennem 10.000 år.
Et ophold hos Dyreborg Glamping er derfor en overnatning lige midt i det dynamiske landskab. Fra teltet er der udsigt over Det Sydfynske Øhav med kig til Lyø og Ærø. Øer der opstod under isstrømmenes bevægelsesmønstre.
Jordarten du overnatter på er moræne-ler. Dannet ved aflejringer fra gletsjere. Moræne-ler er særdeles frugtbar jord, som på fornemmeste vis har bidraget til den succesfulde sydfynske landbrugshistorie.
UNESCO Global Geopark og Dyreborg Glamping
Netop fordi området omkring Det Sydfynske Øhav er helt geologisk unikt, besluttede de fire sydfynske kommuner (Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø) i 2018 at samarbejde om at blive anerkendt som UNESCO Global Geopark.
Ansøgningen blev sendt til UNESCO ultimo 2022, og det er håbet at opnå det officielle stempel i 2024.
Dyreborg Glamping er udvalgt som geopark partner, fordi vi vil være med til at gøre verden til et bedre – og mere – bæredygtigt sted. UNESCO’s overordnede målsætning er at skabe en større mellemmenneskelig forståelse med afsæt i den lokale natur- og kulturarv – på et bæredygtigt grundlag.
Et partnerskab med Geopark Det Sydfynske Øhav er derfor et ja til et styrket samarbejde om at forankre og synliggøre Geopark Det Sydfynske Øhav, samt at fremme en bæredygtig udvikling som partner.
Så er du naturligvis velkommen til det. På den måde sparer du helt naturligt miljøet for en vask. På den anden side, der er noget lækkert over sprødt, hvidt hotelsengetøj og luksusdyner, når man er på tur.
Du bestemmer.
Vælger du at medbringe din egen dyne og pude, så skriv det i kommentarfeltet. Så kvitterer vi med en god flaske lokal vin ved ankomsten.