Høj kvalitet, luksus og gennemtænkte detaljer er essensen for den glampingoplevelse, du får hos os. Vi har gjort os umage og tilbyder en simpel, men ganske glamourøs og unik overnatning i naturen.
Naturnær overnatning er perfekt for par, børnefamilier, venner og flere generationer. Der er plads til seks overnattende i TeltSuiten.
Komforten fuldendes i stærkt samspil med den eksklusive udsigt over Det Sydfynske Øhav samt private adgang til ugenert strand og 34.500 m2 beskyttet naturgrund.
Dét er Dyreborg Glampings helt særlige kendetegn.
Rammerne er sat og vores gæster skal blot ankomme, nyde hinanden og ikke tænke praktisk. Det har vi gjort. (Bevares. Du får selv lov at tænde bålet – men vi sørger for brændestakken).
Bomuldsteltet, sengen, interiøret samt maden (som kan tilkøbes), er af højeste kvalitet. Udvalgt med blik for bæredygtighed og lokalmiljøet.
Dyreborg Glamping er intet mindre end vejen til en smukkere dag.
Læs anmeldelser her
Dyreborg Glamping er også historien om et ægtepar, som har taget springet fra by til land. Og slæbt hele familien med.
Os, Annette og Steen, der under den første corona-nedlukning i foråret/sommeren 2020 var hjemsendt fra rejse- og restaurationsbranchen i København – og pludselig havde tid til at tænke over det hamsterhjul, som livet med to børn og to jobs bød på. I en villa i Brønshøj spirede derfor de første tanker om det trygge børneliv – og voksenlivet som selvstændige – på landet.
Beslutningen blev taget. Og den 1. september 2021 flyttede hele familien til en nedlagt landsted i vidunderlige Dyreborg ved Faaborg på Sydfyn. Kun to timers kørsel fra København og Århus. Her har vi 4,9 ha grund, staldbygninger og et stort stuehus fra 1915. Og det allerbedste; vidunderlige solnedgange, havudsigt over Det Sydfynske Øhav, skove i gåafstand og privat adgang til stranden. Både børn og voksne stortrives i de nye rammer.
Evnerne til at sætte scenen, arrangerer, servicere, istandsætte og nå i mål skal de kommende år kanaliseres ud i unik glamping fra 2023, gårdbutikken: Staldkatessen og senere ferielejligheder.
Det har været en lang sej kamp med/mod Faaborg-Midtfyn Kommune og lovgiverne (planloven) på Christiansborg i 2021/22/23 for at få lov til at opsætte ét telt til udlejning på vores egen mark. Det kræver både en bygge- og landzonetilladelse, handler om spredt bebyggelse i det åbne land, interessentkonflikter og meget mere. I 2023 kunne vi endelig åbne vores unikke private spot, og glæder os til at dele ud af havudsigten, naturen, roen og den friske luft – forhåbentlig de næste mange år. Planloven har dog stadig lang vej, før end glamping hos private kan udfolde sig i Danmark under ordentlige reguleringer.
@dyreborg_glamping #dyreborgglamping
© 2022 Dyreborg Glamping | Hjemmeside af Netinspire